Jelved: Indgå ikke aftaler med Fogh

Lyt til artiklen

Hvis folketingsvalget går, som meningsmålingerne spår, bør Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, tvinges til at forsøge at få sine bebudede udlændingestramninger igennem med Dansk Folkeparti. Kun på den måde kan vælgerne få at se, at Venstres krav om stramninger ikke kan lade sig gøre. Sådan lyder budskabet fra de Radikales leder, Marianne Jelved, som på valgdagen advarer de øvrige partier mod at gå ind i aftaler om udlændingepolitik med Anders Fogh Rasmussen, hvis han efter valgdagen bliver Danmarks næste statsminister. 'Fogh er bluff' »Jeg mener, at Venstre har skabt en forventning om, at man kan forandre verden fuldstændig, og at vi nærmest kan lukke vores grænser«, siger Jelved, som betegner Venstres retorik som 'bluff og illusionsmageri'. »Men vælgerne må jo tro på, hvad Venstres kandidater, folketingsmedlemmer og formand siger. Så lad ham vise det, hvis ulykken er, at der kommer sådan et flertal«, siger hun til Ritzau i valglokalet på Nyboder Skole. V vil skjule at stramninger er umulige Hun frygter, at en Venstre-ledet regering vil forsøge at skjule, at stramningerne ikke kan lade sig gøre. Det vil ske, hvis Anders Fogh Rasmussen undlader at bruge det flertal, som Venstre og Konservative ser ud til at få sammen med Dansk Folkeparti, og i stedet forsøger at få andre partier med i en bred aftale. Sådan en aftale vil give det indtryk, at det er partierne, og ikke den praktiske virkelighed, som stiller sig i vejen for stramninger. Midterpartier skal holde sig væk Derfor skal de øvrige partier holde sig væk, mener Marianne Jelved. »Jeg mener, at det ville være utrolig uklogt af partierne i Folketinget, hvis de ikke lader ham stå til ansvar for det, han har sagt. Jeg synes ikke, at man skal gå ind og hjælpe med stramninger og bagefter få 'skylden' for, at der ikke kan strammes mere, end der så i givet fald blev«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her