Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Champagnetyveri for halvanden million

Lyt til artiklen

Om nogen har tænkt sig at fejre en eventuel ny regering med masser af champagne er uvist. Men i hvert fald var politiet i Horsens tirsdag eftermiddag på jagt efter gerningsmændede bag et tyveri af 7000 liter champagne. Værdi: 1,5 millioner kroner. En sættevogn lastet med 24 ton champagne hovedsageligt af mærket 'Den Gule Enke' forsvandt i weekenden fra en parkeringsplads ved slagteriet Danish Crown i Horsens. Samtidig blev en såkaldt trækker stjålet fra et lastvognsfirma også i Horsens i tidsrummet mellem lørdag og søndag middag. Trækkeren dukkede op søndag eftermiddag ved et transportcenter i Taulov, mens sættevognen af mærket Schmitz med en blå pressening med påskriften TIP stadig ikke var fundet tirsdag. Ifølge kriminalinspektør i Horsens, Kristian Skovhus, vil gerningsmændene muligvis forsøge at få afsat champagnen i udlandet. »Det er nok svært at sælge så stort et parti champagne her i landet, uden at nogen lægger mærke til det«, siger Kristian Skovhus. Politiet i Horsens har tidligere oplevet, at store mængder gods forsvinder fra lastvogne og sættevogne - men erfaringerne tæller ikke lige netop champagne. Tirsdag eftermiddag havde politiet endnu ikke fået nogle tips fra borgere, der muligvis kender til champagnetyveriet eller har set sættevognen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her