EL: Ikke vagthund, men kamphund

Den nye statsminister Anders Fogh Rasmussen kan vente blodige angreb fra Enhedslisten i den kommende tid. Enhedslisten mister enhver politisk indflydelse, men vil i stedet råbe højt og være græsrodsagtige aktivister. »I de godt syv år, hvor jeg har været i tinget, har det ærgret mig, at jeg ikke kunne gå efter Anders Fogh Rasmussen ansvar i selskabstømmersagerne. Jeg vil have placeret hans ministeransvar, og det bliver ikke kønt«, siger Aaen. I de sidste to valgperioder med socialdemokratiske regeringer har Enhedslisten støttet op om en finanslov og haft indflydelse på dele af den økonomiske politik, blandt andet pinsepakken. Den indflydelse er det mere end usandsynligt, at Enhedslisten får med en stærk borgerlig regering. Nu skal der i stedet råbes højt. »Vores rolle bliver at skabe folkelig modstand mod den borgerlige politik. Vi skal være dem, der gør opmærksomme på politisk fusk og urimelighed«, siger Keld Albrechtsen, der er en af de gamle, der fortsætter ind i sin tredje periode. Ny stil Den unge aktivist Pernille Rosenkrantz-Theil vandt Enhedslistens mandat i Nordjyllands Amt i stedet for Frank Aaen, som røg ud. Hun passer perfekt ind i Enhedslistens nye stil. Hun er tidligere medlem i det halvautonome Rebel. En af hendes aktivistgerninger var at lukke høns ud i folketingssalen under en debat. I weekenden stod hun bag en indsamling til støtte for multinationale selskaber, der åbenbart tjener så få penge, at de ikke har råd til at betale skat. »Den stil vil jeg bruge på borgen. Vores chance er at en borgerlig regering giver så meget folkelig modstand, at det sætter gang i græsrodsbevægelserne. Det vil styrke os«. Enhedslisten har en regel, der betyder, at man ikke kan blive en gammel rotte i tinget. Efter otte år, skal man gå. Aaen, Albrechtsen og Sønderggard er alle i gang med det ottende år på tinge. Skulle det blive nødvendigt med et snarligt valg, vil Enhedslisten derfor være nød til at stille op med politikere, der er grønne i mere end politisk forstand.