Kommuner går højre om

Et chassé til højre. Og et til. Og et til. Venstres medvind ved folketingsvalget smitter efter alt at dømme af på amts- og kommunalvalget, og der bliver ved det officielle magtskifte til nytår mange af de nuværende 104 socialdemokratiske borgmestre, som efter den dato kan kalde sig forhenværende. Heriblandt S-højborge som Århus, Aalborg og København, hvor meningsmålingerne ikke har kælet for borgmestrene. Da 176 af landets kommuner - hovedsageligt mindre af slagsen - havde optalt stemmerne, tegnede der sig et spejl af den landspolitiske tendens med tilbagegang for de kommunale socialdemokrater. Til gengæld marcherer Venstre frem, og antallet af borgmesterposter vil blive langt flere end de nuværende 115, tyder billedet på. Som den første meldte Ribe Kommune om et skifte, hvor venstremanden Preben Rudiengaard, der også er medlem af Folketinget, er klar til at overtage borgmesterkæden. Det betyder umiddelbart to procents tilbagegang for de kommunale socialdemokrater, som deler skæbne med de konservative - blot er faldet adskilligt større for de konservative med en tilbagegang på næsten fire procent. De radikale, SF og lokallisterne holder nogenlunde stand i forhold til seneste kommunalvalg i 1997, mens Venstre stryger frem med en vælgerandel i 1997 på 24,6 procent til forventede 29,1 procent af stemmerne. Mindre betydning Ifølge kommunalforsker Roger Buch, Syddansk Universitet i Odense, vil stigningen i antallet af Venstre-styrede kommuner næppe få den skelsættende betydning for borgerne i den enkelte kommune. Partierne samarbejder traditionelt på tværs af partiskel i brede flertal. »Om vi vil se flere eksperimenter med udlicitering og andre forslag fra Venstres partiprogram er svært at sige på forhånd, fordi Venstre - i hvert fald på kommunalt plan - stadig er delt i en højskole- og handelshøjskoleafdeling. En borgmester fra højskole-Venstre vil næppe stå forrest i køen for at udsætte servicen for nye tiltag, mens det godt kan være tilfældet med den anden Venstre-fløj«, siger Roger Buch. Skredet mod Venstre betyder også magt- og vagtskifte i de to store kommunale organisationer Kommunernes Landsforening (KL) og Amtsrådsforeningen. KL-formand Anker Boye (S) må til foråret træde tilbage og overlade pladsen til den nuværende næstformand, Venstre-borgmester Ejgil W. Rasmussen fra Gedved Kommune. »Det kan godt få betydning i forhold til arbejdet med den fremtidige kommunestruktur, hvor KL og Anker Boye jo har signaleret en lyst til at tale åbent om behovet for større enheder. Den proces vil formentlig stoppe«, vurderer Roger Buch med baggrund i, at Ejgil W. Rasmussen kommer fra en lille kommune uden ønske om snarlig sammenlægning. Selv erkender Anker Boye det forestående formandsskifte, men han frygter ikke umiddelbart, at en borgerlig regering vil gøre det vanskeligere for kommunestyret. »Den nuværende regering - ja, faktisk hele Folketinget - har været slemme til at ville regulere kommunerne i detaljer. Og den kommende regering vil næppe være bedre på det punkt«, siger han. Amterne truet Amtsrådsformand Kresten Philipsens (V) afgang har været annonceret længe, idet han helt forlader politik, og han afløses formentlig af sin partifælle Kristian Ebbensgaard, amtsborgmester i Roskilde, som ny formand for amterne. Udsigten til en Venstre-ledet regering med konservativt islæt kan på et afgørende punkt få betydning for amternes overlevelse, fordi Det Konservative Folkeparti i årevis som et mantra har krævet amterne nedlagt. For et par måneder siden åbnede også Venstre for den mulighed. »Det sker naturligvis ikke på det første regeringsmøde, og jeg tror heller ikke, landet kan undvære det regionale niveau eller en særlig enhed til at drive sygehusene. Men med de nye meldinger kan amterne godt komme ud for lidt af et skrald«, siger Kresten Philipsen.