Kanonvalg til Vejles SF-borgmester

Lyt til artiklen

Trods et kanonvalg til SF-borgmester Flemming Christensen er det usikkert, om det lykkes partiet at bevare borgmesterposten i Vejle efter en tæt valgkamp med S, V og K. SF går frem med otte pct. Det svarer til to pladser, så partiet nu får ni pladser i byrådet. En stor del af de 12.032 stemmer er formentlig givet personligt til Flemming Christensen. Desuden fik Vejlelisten tre byrådspladser, og med benzinkongen Olaf Haahr i spidsen har listen som sit erklærede formål at fastholde Flemming Christensen som borgmester og sikre, at han gennemfører de skattelettelser, han tidligere har talt om. Men ni plus tre giver kun 12, og der skal 13 til et flertal i Vejle Byråd. Derfor går der nu forhandlinger i gang, bl.a. med Dansk Folkeparti, der godt nok mistede et mandat, men dog fortsat vil have en enkelt repræsentant i byrådet. Både Venstre, Konservative og Socialdemokratiet mistede stemmer og mandater ved valget, således at de tre partier tilsammen har 12 mandater. De vil formentlig også tale sammen i nattens løb og forhandle med Dansk Folkeparti. Flemming Christensen har været borgmester i Vejle i otte år med støtte fra Venstre og Konservative. Men i sommer erklærede V og K, at de ikke længere ville støtte SFeren. Det fik benzinkongen Olaf Haahr på banen med Vejlelisten, der skulle tiltrække borgerlige vælgere, der ønskede at støtte Flemming Christensen som SF-borgmester. Socialdemokratiet har kæmpet indædt i denne valgkamp for at vippe SFeren ned fra borgmesterposten. Før Flemming Christensen kom til i 1994, havde Socialdemokratiet siddet på borgmesterposten uafbrudt i 74 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her