Venner befriede arrestant fra retsmøde

Lyt til artiklen

Et lukket retsmøde i retsbygningen på Blegdamsvej i København blev fredag eftermiddag afbrudt, da venner til en sigtet mand sparkede døren ind til retssalen for at hjælpe deres kammerat til at stikke af. Den sigtede var ledsaget af en fængselsfunktionær, der straks forsøgte at holde manden tilbage, men efter at være blevet slået og bidt måtte han slippe ham. Derefter tog den sigtede benene på nakken, og da fængselsfunktionæren ville løbe efter fangen, spærrede vennerne vejen for ham. Fangeflugten fandt sted, da en mand skulle fængsles, efter at han for et par dage siden fik sin anholdelse opretholdt i en sag om trusler mod et vidne. Manden har været i strid med en forretningsindehaver, der har anmeldt ham, og som han senere har truet for at få vedkommende til at ændre forklaring, oplyser kriminalinspektør Niels Larsen fra Gladsaxe Politi til Ritzau. Retsbygningen på Nørrebro anvendes af Retten i Ballerup til retssager og retsmøder. Efter flugten blev flere politipatruljer sat ind i området for at finde fangen, der ved retsmødet blev varetægtsfængslet i fire uger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her