Økonomiminister Marianne Jelved (R) åbner for første gang for dansk accept af flertalsafgørelser på skatteområdet i EU. Hun er bekymret for, at EU's nye medlemslande skal suge virksomheder og kapital til sig ved at spekulere i særligt gunstige skatteregler. Derfor bør Danmark ikke holde fast i vetoretten på skatteområdet. I stedet skal den danske regering arbejde for fælles minimumsstandarder på erhvervs- og kapitalbeskatning. »Det er ikke fair, at man kan underbyde hinanden hele tiden. Vi har hidtil sagt, at miljøafgifter kan gøres til genstand for flertalsafgørelser, men nu tager jeg skridtet videre. Erhvervsbeskatning og kapitalbeskatning skal underlægges flertalsafgørelser«, siger hun. Marianne Jelved nævner som eksempel, at Estland i dag har en selskabsbeskatning på 0 procent. Tilsvarende har Irland netop bebudet en fremtidig selskabsbeskatning på 12,5 procent. Den danske selskabsskattesats ligger på 30 procent, hvilket ligger nogenlunde på EU's gennemsnit. På den baggrund frygter Marianne Jelved unfair skattekonkurrence, og derfor skal Danmark op til EU's regeringskonference i 2004 arbejde for ens minimumssatser på erhvervsbeskatning. »Vi undergraver skattebasen for os alle sammen, hvis vi ikke prøver at løse den opgave. Og det er meget, meget svært at nå til enighed, når vi er 15, end når vi bliver over 20«, siger hun. EU-kommissionen kom for nylig med en meddelelse, der blandt andet samlede eksempler på unfair skattekonkurrence mellem EU's medlemslande. Den viste, at landene tilsammen har 66 særskatteordninger. Åbne ministermøder En afgørende forudsætning er ifølge Marianne Jelved, at åbenheden ved EU's ministerrådsmøder udbygges markant. I modsætning til i dag skal ministerrådsmøderne foregå i fuld åbenhed, så presse og offentlighed kan følge med i forhandlingerne. »Man skal ikke sidde og træffe beslutninger bag lukkede døre og så bagefter gå ud og sige hvad som helst til vælgerne«, siger hun. Det Radikale Venstre har som det eneste parti i Folketinget forsøgt at få EU-debatten højt på valgkampens dagsorden. Det forklarer Marianne Jelved ved, at hun ikke vil beskyldes for at gå bag om ryggen på vælgerne om EU-spørgsmål. Først i valgkampen sagde partilederen, at et opgør med de danske EU-forbehold er en forudsætning for radikal regeringsdeltagelse. Nu foreslår hun samtidig en skrotning af den nuværende model for EU's formandskaber. De skal erstattes af en ordning, hvor alle ministerrådsmøder afholdes i Bruxelles. Og i modsætning til i dag, hvor medlemslandene på skift har formandskaberne i et halvt år ad gangen, ønsker økonomiministeren, at tre lande skal gå sammen om at afholde formandskaberne i et helt år ad gangen. »Det skal ske for at få flyttet fokus, så der ikke partout skal være en stor begivenhed knyttet til formandskabet. EU skal væk fra det her prestigefyldte og over i noget naturligt, så det kører nogenlunde som i Folketinget. Det er naturligvis til diskussion, men det er et bud på, hvordan vi kunne imødegå de store limousiner og det her store opløb«, siger Jelved.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























