Retten i Odense fængslede lørdag en mand, der er blevet anholdt som led i en stor international efterforskning mod børneporno. Foreløbig skal manden være frihedsberøvet indtil næste fredag, oplyser politiet. Den anholdte er sigtet både for at have besiddet børneporno og for at have spredt den slags billeder til andre. Materialet udgør meget grove seksuelle krænkelser af børn. Politiet har understreget, at der ikke er grundlag for at mistænke manden for selv at have deltaget i produktionen af billederne. Manden blev allerede i onsdags anholdt i forbindelse med en fælles europæisk politiaktion, som kaldes "Eye of A Needle". Efter i flere måneder at have efterforsket mod en tysk mand gik politifolk i aktion i 14 forskellige lande i onsdags. I Danmark er der rejst sigtelser mod personer i Helsingør, Holstebro, Herning og i Århus. Den fynske sag er den eneste, hvor der er sket varetægtsfængsling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























