Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Den borgerlige blok bevarer forspringet

Lyt til artiklen

Venstre overhaler Socialdemokratiet og står atter til at være landets største parti, viser en meningsmåling, fra PLS Rambøll i Jyllands-Posten i dag. Men selve styrkeforholdet mellem de to blokke er uændret den seneste uges tid. Også selv om Venstre øger sin tilslutning med tre procentpoint til 31,7 procent af stemmerne. VK og støttepartierne har 93 mandater, mens Socialdemokratiet med sine støttepartier kan mønstre 82 mandater. Socialdemokratiet, der i den første uge af november toppede med en tilslutning på 32,1 procent af stemmerne, går lidt tilbage til 31,2 procent, viser målingen. Til gengæld går de Radikale og SF lidt frem. I den borgerlige blok har Venstres taget stemmer fra de Konservative, som mister 1,3 procent-point i tilslutning og er nede på 6,7. Også Dansk Folkeparti går tilbage med næsten to procent-point. For Centrum-Demokraterne er der håb forude. CD går frem fra 1,1 til 1,9 procent og er således tæt på spærregrænsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her