KRF forlanger EU på banen i valgkamp

Kristeligt Folkepartis deltagelse i en eventuel borgerlig regering kommer til at bero på skrappe betingelser for nye EU-folkeafstemninger og for Danmarks forhandlingslinie ved den næste traktatændring. Det tilkendegiver KRFs leder, Jann Sjursen. »Skulle vi finde det løfterigt at indgå i en borgerlig regering, så vil det først ske på baggrund af en nærmere aftale om, hvad Danmarks udspil til EU-regeringskonferencen skal være og om, hvad der skal til for at afholde folkeafstemninger«, siger Sjursen. Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, har den holdning, at der på forhånd skal være en meget høj andel af befolkningen, som vil stemme ja, før forsvarsforbeholdet eller retsforbeholdet kommer til afstemning. Imidlertid er Kristeligt Folkepartis udgangspunkt, at "vilkårene skal være markant ændret" i forhold til dengang i 1993, da befolkningen sagde ja til Maastricht-traktaten med de fire undtagelser fra samarbejdet (mønt, ret, forsvar og unionsborgerskab). Forsvarsforbehold forbliver foreløbig Og Sjursen siger, at det efter hans mening ikke i sig selv er en begrundelse at sætte forsvarsforbeholdet til folkeafstemning, at EU står til at overtage militære ledelsesopgaver NATO i forbindelse med fredsbevarende og fredsskabende i Europa. Noget, der står til at afskære Danmark fra at deltage i militære opgaver som i dag på Balkan. Danmark deltager i forvejen i så mange aktiviteter, at vi dårligt kan kapere det nu, bemærker Sjursen. Mens KRF holder en kattelem åben for folkeafstemninger i den næste valgperiode for forsvars- og retsforbeholdene, så kræver partiet, at euroen under ingen omstændigheder kommer til folkeafstemning på ny i de næste fire år. Sjursen afviser at sige på forhånd, om kravene vil være et regulært ultimatum fra KRF under eventuelle forhandlinger om en borgerlig regering.