Boom i ældreboliger

Flyttebilerne kommer på overarbejde, når kommunerne til næste år tilbyder landets ældre at rykke over i godt 5.000 nybyggede ældreboliger. Over halvdelen af kommunerne - helt nøjagtigt 168 ud af de 275 - har i budgettet for 2002 afsat penge til flere mursten til de ældre indbyggere, viser Politikens Kommunerundspørge til landets borgmestre. Med den store udbygning kommer kommunerne regeringen i møde med stormskridt. Som et udspil til de kommende fire år har socialminister Henrik Dam Kristensen (S) lovet landets ældre en samlet udbygning på 5.000 plejeboliger - altså ældreboliger, som er bygget i nærheden af et plejehjem og dermed har en indbygget knap i væggen, så der kan kaldes hjælp hele døgnet. »Det lyder umiddelbart af en stor mundfuld, og det er bestemt positivt, at kommunerne nu sætter gang i byggeriet for ældre. Mest interessant er det, hvor mange af ældreboligerne, der bygges i et tæt plejemiljø med god normering, så de faktisk minder om plejehjem og derfor retter sig til de svageste ældre«, siger konsulent Olav Feldbo fra Ældre Sagen. Demente er mest trængende Netop de svageste ældre - ikke mindst demente - er den mest trængende gruppe, når det gælder behovet for en ny bolig, vurderer Ældre Sagen. Og her er der fortsat lang vej igen, før byggeboom har overdøvet problemerne. »Det er fortsat kun et sted mellem hver 12. og hver 14. demente, som bor i en bolig, som er specielt indrettet på netop det handikap«, konstaterer Olav Feldbo. Næstved Kommune hører til en af de kommuner, der bygger med begge hænder. 200 boliger er planlagt i budget 2002, og heraf er de 85 planlagt som plejeboliger - en slags moderne plejehjem. »Når vi ikke udelukkende bygger for de svageste ældre, skyldes det, at vi også har et oveordnet bolighensyn i en kommune. Mange relativt friske ældre bor stadig i hus med have, men kan måske ikke rigtig overkomme det hele længere. De efterspørger en mindre ældrebolig, og kan vi tilbyde det, forebygger vi problemer siden hen«, siger borgmester Henning Jensen (S). Tempo i vejret i Næstved Selv om Næstved Kommune sætter tempoet for ældre- og plejeboliger i vejret, kunne borgmesteren godt se mulighederne for yderligere at øge farten på byggeri til de svageste: »Uanset om vi bygger til meget svage demente, som ikke kan bruge en hel lejlighed, kræver loven en bestemt størrelse. Her burde vi kunne bygge mere fleksibelt og mindre, fordi den ældre demente har mere glæde af at være ude i fællesarealerne. Muligheden for at bygge mindre ville give råd til flere enheder«, siger Næstved-borgmesteren. Ældre Sagen deler ønsket om mere fleksibelt byggeri for de svage ældre, siger Olav Feldbo: »Standarden ældreboliger med et lille køkken, to rum og badeværelse er i nogle tilfælde alt for stort - ja, det kan ligefrem være farligt med kogeplader i boligen til de dårligste«, siger han. Store byggeplaner Med planerne om at udvide antallet af ældreboliger så kraftigt, spiser kommunerne sig ind på ventelisterne, som tilfældigvis består af ca. 5.000 ventende ældre. Og faktisk overstiger byggeplanerne forventningerne, idet boligminister Lotte Bundsgaard (S) - som har gjort det billigere for kommunerne at påbegynde byggeri - har regnet med 3.100 nye ældreboliger i 2002. En række kommuner genbruger de gamle og utidssvarende plejehjem, når der skal skaffes moderne ældreboliger. 62 kommuner svarer således ja til i Kommunerundspørgen, at de nedlægger traditionelle plejehjemspladser - typisk stuer på 15-18 kvadratmeter med bad på gangen. I alt råder Danmark over 61.500 særlige boliger til ældre - her er både ældreboliger, beskyttede boliger og plejeboliger talt med.