Det er svært at komme efter en Thorkild Simonsen. Det mærker socialdemokraterne i Århus i almindelighed og byens borgmester Flemming Knudsen i særdeleshed. Meningsmålinger i efteråret har vist, at et systemskifte i den jyske hovedstad kan blive en realitet efter valget i næste uge - efter 82 års uafbrudt socialdemokratisk styre. Kvindelig borgmesterspire parat Får de borgerlige flertal er mest sandsynlige nye borgmester den kun 29-årige advokat Louise Gade (V), mens den erfarne rådmand Poul B. Skou (K) sidder i outsider-rollen til at overtage borgmesterkæden. S-vælgere falder fra Valgforsker ved Aarhus Universitet, Ole Tonsgaard, der har fulgt kommunalvalgene i Århus i 30-40 år, siger, at socialdemokraterne i byen har udsigt til et fald i vælgertilslutning fra ca. 41 pct. til 30 pct. »Det er et overraskende og meget voldsomt fald i vælgertilslutning, som det kan blive svært at indhente i valgkampens sidste dage«, siger Ole Tonsgaard. Han mener ikke, at Flemming Knudsen i sine godt fire år som borgmester har gjort sig bemærket gennem politiske brølere. Det handler mere om borgmesterens personlige stil. »Udviklingen viser, hvor svært det har været at efterfølge Thorkild Simonsen. Flemming Knudsen har siden sin tiltræden haft en dårlig presse, og der har været særdeles stor fokus på hans personlige stil - den kan man så lide eller ej - og ikke så meget på hans politiske resultater«, siger Ole Tonsgaard. Anstændighedsgrænse overskredet Under valgkampen har dele af pressen fokuseret så meget på Flemming Knudsens person, hans optræden, hans påklædning m.v., at politikere fra højre til venstre i byrådssalen har sagt, at grænsen for anstændighed var overskredet. Flemming Knudsen har måttet kæmpe mod rygter om udsvævelser med sex og druk og er blevet beskyldt for at være alt for villig til at stille op til receptioner og offentlige arrangementer. »Det har været kedeligt at skulle opleve, at det var nødvendigt for politikerne at tage så kraftigt afstand fra pressens personfiksering i spørgsmålet om, hvem der skal være ny borgmester«, siger Ole Tonsgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























