Dørmand stukket med kniv i retten

Lyt til artiklen

For øjnene af både dommer, anklager og forsvarer blev en dørmand overfaldet og stukket i låret med en kniv, da han som vidne i en voldssag var på vej ind i byretten i Odense. Dørmanden havde fredag formiddag siddet og ventet uden for retslokalet. Det samme havde to mænd på 20 og 23 år, hvoraf den ene også skulle vidne i sagen. Den ene af de to sidder i Statsfængslet i Ringe, og han var derfor ledsaget til retten af fængselsbetjente. »Idet dørmanden blev kaldt ind og havde rejst sig for at gå ind i retslokalet, rejste den ene mand sig op og slog dørmanden i ansigtet. Politifolk og fængselsbetjentene lagde sig imellem, men mens betjentene forsøgte at passivisere den ene af de to, der havde slået dørmanden, stak den anden dørmanden i låret med en kniv«, siger kriminalassistent Leon Sørensen fra Odense Politi til Ritzau. Begge mænd blev efter overfaldet anholdt og sigtet for vold mod vidner. Dørmanden blev kørt til behandling på Odense Universitetshospital, men er ikke i livsfare. Det var i en sag om vold på et diskotek, at den 28-årige dørmand skulle vidne. Ifølge politiet er de to overfaldsmænd bekendte til den tiltalte.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her