Træt af at være på flugt meldte en mand, der er mistænkt for forsøg på manddrab, lørdag formiddag sig selv til politiet i Glostrup. Den 36-årige mand er sigtet for at have stukket sin svigerinde flere gange i skulderen med en kniv, fordi hun ikke ville hjælpe manden med at blive genforenet med sin hustru. Overfaldet fandt sted torsdag eftermiddag ved 16-tiden i Albertslund, og det kom ca. tre uger efter, at svogeren havde truet med at slå sin svigerinde ihjel. Her blev den 24-årige kvinde opsøgt af manden, der forsøgte at true hende til at mægle mellem ægteparret. Kvinden var efter overfaldet ikke på noget tidspunkt i livsfare, men politiet betragter sagen som meget alvorligt og sigter altså manden for forsøg på manddrab. Mandens hustru har ifølge politiet søgt tilflugt fra sin marokkanske mand på et kvindehjem.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























