En pistolbevæbnet mand begik natten til lørdag røveri mod en pengetransport, der var i færd med at hente omsætning fra en Føtex-butik i Viby Centret i Viby ved Århus. Vagten i pengetransporten blev kort efter midnat holdt op med en pistol og gennet ind i varerummet bag i bilen, hvorefter gerningsmanden stak af med en række møntkassetter, oplyser vagthavende ved kriminalpolitiet i Århus. Politiet havde lørdag morgen ikke overblik over, hvor stort et beløb, der var forsvundet i forbindelse med røveriet. Man har et begrænset signalement af røveren, men ellers ikke umiddelbart spor, der kan lede til en opklaring af sagen.
Væbnet røveri mod pengetransport i Århus
Lyt til artiklen