Statsadvokat undersøger politiskud

Lyt til artiklen

Statsadvokaten for København, Karsten Hjorth, skal nu undersøge en epsiode fra mandag eftermiddag, hvor en gruppe betjente fra Beredskabsafdelingen i Københavns Politi affyrede 20 skud med deres tjenestepistoler mod en eftersøgt fange uden for en tankstation. »Statsadvokaten får sagen op her til morgen, og han skal så tale med de involverede betjente«, siger vicekriminalkommissær Kaj Folke fra politiet på Station Bellahøj. Politi affyrede 20 skud En af politiets såkaldte gruppepatruljer med fem-seks betjente kom mandag eftermiddag rutinemæssigt kørende forbi Shell-tanken på Frederiksborgvej i byens Nordvest-kvarter. På tankstationen genkendte betjentene en 40-årig mand, der er udeblevet fra afsoningen af en fængselsstraf. Da betjentene ville stoppe manden, der sad i sin bil, gassede han op og kørte frem mod betjentene. Politifolkene frygtede, at manden ville påkøre dem, og affyrede først et par varselsskud op i luften og derefter mod selve bilen. I alt affyrede tre betjente omkring 20 skud, og bilen fik da også punkteret flere dæk. Alligevel kunne den 40-årige køre fra stedet og flygte ned i bebyggelsen Mjølnerparken.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her