SF: V og K slår ihjel

Margrete Auken er en af de få politikere, der har formået at trænge gennem valgkampens mediemur uden at tale om udlændinge. Det skete med en ualmindelig hård beskyldning mod de borgerlige trafikpolitikere. En borgerlig regering vil simpelthen koste flere trafikdrab, fastslog SF's trafikordfører og fik lynhurtigt svar på tiltale af Folketingets trafikpolitiske veteraner. Svend Heiselberg (V) kaldte det beskæmmende, og Kaj Ikast (K) kalder Margrete Aukens udmelding for usand. Mener du, at de borgerlige partier indirekte legitimerer trafikdrab ved at være imod for eksempel fartfælder og lavere hastighedsgrænser? »Nej, men de legitimerer ulovlig adfærd. Jeg tror, de er lige så forskrækkede over trafikdrab, som jeg er. Men de vil ikke se i øjnene, at de selv deltager i ulovligheder. Og så gør de sig blinde for det faktum, at hastigheden er en af de mest veldokumenterede faktorer i de mange trafikdrab. Så med deres adfærd legitimerer de den ulovlige adfærd, og det ejendommelige er, at de ikke er mere interesserede i, hvordan man kan få ulykkestallet ned«. Men er det ikke en lovlig hård udmelding at beskylde politiske modstandere for at være skyld i dødsfald? »Jo, men hvad skal jeg gøre? Det er jo det, der sker. Jeg var da også selv betænkelig ved den, men da jeg så tænkte mig om, tænkte jeg: Jamen, de ved det her, og ikke desto mindre vil de ikke ud og tage hårdt fat om nogen, som de åbenbart hellere vil please. Og det medfører flere drab«. Du sagde det ikke bare, fordi det er nødvendigt at skrue så højt op for retorikken for at komme i medierne? »Næ. Eller det kan du så sige, for jeg kom jo i medierne, så det er sådan en argumentation, der går baglæns. Jeg har kæmpet for det her i årevis og er stort set blevet mobbet hele vejen. Det er stærk tobak og udtryk for en grænseløs kynisme, at man ikke er optaget af at få det tal ned. Det er helt uden sammenligning det største voldsproblem, vi står med. Men fordi voldsforbryderne er pæne, nålestribede mennesker, så vil de ikke genere dem«. Er det ikke god, trafikfaglig latin, at motorveje er en sikker vejform, uanset om hastigheden er 110 eller 130 kilometer i timen? »Nej. Det er en af deres påstande, at motorveje er bygget til højere hastigheder, end vi har. Det er de ikke, og det ses af, at så snart vi kommer op over 110, så begynder der pludselig at indfinde sig alvorlige ulykker«. Men her er der jo heller ikke så mange fodgængere? »Nej, men der burde slet ikke være nogen ulykker. De er bygget sådan, at hvis en bil går i stå, så kan du normalt med 100 til 110 kilometer i timen nå at få standset. Det kan du ikke med 140. Tallet stiger altså i takt med, at hastigheden stiger. Når vi laver veje af den art, burde vi slet ikke have ulykker«. Skal der stå fartfælder på områder, hvor der ikke er de store færdselssikkerhedsproblemer? »Ja, der er ingen steder, hvor vores hastighedsgrænser er vejledende. Det viser sig, at mange af de steder, hvor folk siger, at der ikke sker ulykker, sker der faktisk mange ulykker. De hastighedsgrænser, vi har overalt, skal overholdes overalt«. Så der er ingen mening i at skelne mellem mere og mindre trafikerede områder? »Nej. Hastighedsgrænser er ikke kun lavet for at blive overholdt foran skoler. Laver du det signal, at hastighedsgrænsen kun er vejledende på motorveje - og det er jo den fornemmelse, folk har - så får du direkte flere ulykker på motorvejene«. Går du ind for et overvågningssamfund? »Nej, det slipper du også for her. Hvis du kører lovligt, så bliver du ikke opdaget«. Afviser du, at fartfælder er lig med overvågning? »Der er overvågning, når du stiger ind i linie 8. Der er overvågning, når du kører ind på en parkeringsplads. Der er overvågning, når du går ind på en perron. Der er overvågning, når du kører ind på en benzintank. Hvis ham foran dig kører lige efter, og de spoler tilbage, så siger de: Nå, hvem var nu det, der sad der. Det kan du ikke undgå. Men hvis du kører lovligt, så bliver du ikke filmet«.