Den 40-årige mand, som politiet mandag affyrede 20 skud mod i et forsøg på at standse ham, blev tirsdag anholdt i en lejlighed på Nørrebro, oplyser politiet. Manden var efterlyst af politiet, fordi han var udeblevet efter en udgang fra fængslet. I sidste uge blev han genkendt af en betjent på Vesterbro, men det lykkedes ham at undslippe, da han forsøgte at påkøre betjenten. Mandag stødte en gruppepatrulje med fem-seks betjente tilfældigt på ham i Københavns nordvestkvarter. Igen forsøgte han at slippe væk i sin bil, og da betjentene frygtede, at han ville forsøge at køre dem ned, trak tre af dem deres pistoler og affyrede i alt omkring 20 skud - både varselsskud og skud mod selve bilen. Trods punkterede dæk lykkedes det alligevel manden at undslippe, uden at han selv blev ramt. Tirsdag blev han så anholdt, og onsdag fremstilles han i grundlovsforhør, sigtet for to tilfælde af vold mod tjenestemand. Måske undersøgelse af skud Skudepisoden bliver som udgangspunkt ikke undersøgt af statsadvokaten. Det vil i stedet blive Københavns Politi, der skal vurdere, om alle regler er fulgt. Statsadvokaten for København, Karsten Hjorth, siger til Ritzau, at det er en misforståelse at tro, at han automatisk skal undersøge alle sager om politiets skyderi. Hos Københavns Politi siger vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, at man afventer en formel tilbagemelding fra statsadvokaten om, at han ikke vil undersøge sagen. Indtil videre vil ledelsen på Politigården derfor ikke forholde sig til, om alle regler er fulgt, da betjentene åbnede ild og afgav de mange skud.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























