Retsordfører i Det Konservative Folkeparti Helge Adam Møller har ikke opbakning til sit forslag om at privatisere dele af det danske fængselsvæsen. Partiets formand, Bendt Bendtsen, tager afstand fra forslaget og afviser, at en borgerlig regering vil privatisere fængslerne. »Politi, domstole, forsvar og fængselsvæsen er centrale samfundsinstitutioner, som udgør fundamentet i en retsstat. Borgernes tillid til disse institutioner er helt afgørende. Retshåndhævelse skal være under demokratisk kontrol i Danmark«, siger Bendt Bendtsen her til aften. Afvisningen fik bagefter Helge Adam Møller til at trække sit forslag tilbage: »Sagen er uddebatteret. Når partiformanden siger, at det ikke er konservativ politik at privatisere fængslerne, så retter jeg mig efter det. Et parti kan kun have en chef, og det er Bendt Bendtsen. Jeg har selv været med til at vælge ham, og jeg støtter ham fuldt ud«, siger Helge Adam Møller til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























