Fald blandt ældre er en slem faldgrube. Er lårbenshalsen først brækket, venter en lang periode i sygehussengen, derefter genoptræning og som regel også mere hjemmehjælp eller en stue på plejehjemmet. »Vi skal gribe de ældre, før de falder, og her skal vi gå konkret og individuelt til værks og have fat i folk, når sygdom og svækkelse begynder at true. Det bedste modtræk er faktisk fortsat fysisk aktivitet«, siger konsulent Hanne Backe fra Københavns Kommunes sundhedsforvaltning. Forebyggelsen er lykkedes At forebyggelsen faktisk er lykkedes, viser faldet i antallet af fald. Her fører København mærkbart i forhold til det øvrige land, og ifølge konsulenten er der stadig gevinster og sparede ulykker at hente: »Vi har i flere år kørt målbevidst med undervisning og registrering af fald på plejehjem og hospitaler, og her har vi at gøre med svage ældre. Hvis vi også kunne få fat på de mere friske ældre, som bor hjemme, vil der være endnu mere at vinde«, siger Hanne Bache. Sammen med den øvrige sundhedsforvaltning arbejder hun på at sætte særlig fokus på faldulykker ved en forebyggende samtale med alle ældre over 75 år. At fjerne løse gulvtæpper og sætte ekstra håndtag på trappen er udmærkede foranstaltninger for at hindre fald, men der er endnu mere at hente ved at holde de ældre i sving. »Når en ældre person søger hjemmehjælp første gang, er de første tegn på svækkelse, sygdom og måske generel utryghed sat ind. Hvis vi kombinerer hjælpen med, at den ældre kommer på et gymnastikhold eller vænner sig til at gå en tur på bare en halv time hver dag, så ved vi, at risikoen for at falde er blevet drastisk mindre«, siger Hanne Bache. Tilbud ikke spredt godt ok Hun beklager, at oplysningsforbundenes tilbud om fysisk aktivitet ikke er spredt godt nok i lokalområderne. Samtidig er prisen for at deltage som regel - selv med pensionistrabat - en belastning for et ældre menneskes budget. »Samtidig savner mange ældre og deres hjælpere viden om, at den fysiske udfoldelse faktisk hjælper og forebygger. Og fald med grimme konsekvenser lurer for de fleste ældre, som faktisk falder hyppigt uden at brække lårbenshalsen. Men alene faldet er jo et tegn på, at der skal sættes ind«, siger Hanne Bache. For at trække flere ældre op af stolene og ind i gymnastiksalen tilbyder sundhedsforvaltningen nærgymnastik i nogle bydele, hvor ældreboligernes selskabslokaler danner rammen om bøj og stræk. Til en rimelig penge. Ud over viden og gymnastik tilbyder kommunen også helt konkret hoftebeskyttere, som er en slags overtræksbukser med stødpuder på siderne. »De kan være en kolossal hjælp for ældre, som måske er begyndt at falde - eller er bange for det. Syge ældre, som måske lider af knogleskørhed eller Parkinsons Syge, kan også have gavn af hoftebeskytterne«, siger Hanne Bache. I øjeblikket uddeles de polstrede bukser gratis til plejehjemsbeboere, men forvaltningen arbejder i øjeblikket for at udvide målgruppen og også tilbyde hoftebeskyttere til mennesker, som bor hjemme.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























