Mimi udelukker ikke Nyrup

Lyt til artiklen

CD er parat til at hjælpe Poul Nyrup Rasmussen med endnu en periode som statsminister. CD peger ganske vist på konkurrenten Anders Fogh Rasmussen som forhandlingsleder efter en eventuel borgerlig valgsejr, men pilen peger kun på de borgerlige, hvis det ender i en firkløverregering, hvor også V, K og Kristeligt Folkeparti deltager. Derimod er CD's leder Mimi Jakobsen ikke umiddelbart parat til at bakke en ren VK-regering op. »Tanken om, at der dannes en VK-regering med Dansk Folkeparti uden for, altså hvor de ikke deltager i regeringen, men har en stærk indflydelse - det vil ikke få CD's støtte«, sagde Mimi Jakobsen på det velbesøgte pressemøde (billedet). Da Politiken i går forsøgte at få en uddybning fra gruppeformand Peter Duetoft, lød det sådan: »Det snakker vi ikke om«, siger Duetoft. Det fik i går leder af Kristeligt Folkeparti Jann Sjursen til at advare mod, at CD vil forhindre en borgerlig regering, selv om flertallet er i hus. »Vælgerne er reelt ikke blevet et hak klogere på, om CD virkelig ønsker et regeringsskifte eller ej«, siger Sjursen. CD har fem ufravigelige krav til en kommende regering. Blandt andet må der ikke ske stramninger, som hindrer reelle flygtninges adgang til Danmark. Ejendomsværdiskatten skal ned. Folkeskolerne, ældre og sindslidende skal have flere penge. Venstres formand Anders Fogh Rasmussen opfatter imidlertid ikke CD's krav som ultimative.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her