Regeringen afviser al snak om nye pakker

Lyt til artiklen

Økonomiminister Marianne Jelved (R) afviser oppositionsleder Anders Fogh Rasmussens (V) udtalelser fredag om, at regeringen skulle planlægge økonomiske stramninger i stil med pinsepakken fra 1998. En stramning giver slet ingen mening for hverken Jelved eller for finansminister Pia Gjellerup (S). »Anders Fogh Rasmussen er en julenisse. Situationen lige nu er hverken til en lempelse eller en opstramning. Og hvis man skulle gå én af vejene, så var det nok snarere en lempelse, der var brug for. Men også det vil jeg advare imod«. Sådan lyder det fra økonomiminister Marianne Jelved (R), når hun skal kommentere Venstre-lederens udtalelser fredag om, at regeringen brygger på en 'julepakke' - en opstramning, der skulle tage dampen af økonomien i stil med det seneste indgreb, pinsepakken efter Folketingsvalget i 1998. Afviser stramninger Både økonomiministeren og finansminister Pia Gjellerup (S) afviser kategorisk, at regeringen er på vej med nogle indgreb overhovedet. Hverken en stramning, der ville være meningsløs, eller for den sags skyld en lempelse. »Dansk økonomi er meget robust - vi har nogle store 'buffere' at stå imod med både på betalingsbalancen og de offentlige budgetter. Samtidig er alle analytikere enige om, at der er grundlag for at forvente, at økonomien vender i 2002. Så hvis man gik ind og lavede en lempelse nu, så kunne vi risikere at stå i en situation, hvor tingene begyndte at gå for stærkt i 2002. Og så skulle vi til at stramme op igen«, siger Marianne Jelved. Rentesænkninger virker De strenge økonomiske vinde fra USA bliver allerede til dels imødegået i regeringens finanslovsforslag, der indeholder en lempelse på tre milliarder kroner. Samtidig er efterårets rentesænkninger på den korte rente nu også begyndt at slå igennem på den lange rente - som husejere og andre betaler for deres obligationslån. Det er en lempelse i sig selv, fordi de familier, der nu har omlagt deres huslån, næste år vil have flere penge mellem hænderne. Og så er der ikke behov for mere lige nu«, siger Marianne Jelved, der tager kraftigt afstand fra de lempelser bl.a. i form af skattelettelser, som de borgerlige lægger op til. Dog vil ministeren arbejde for, at en mindre skat på arbejde bliver skrevet ind i et kommende regeringsgrundlag, hvis de radikale og Socialdemokratiet vinder valget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her