Frank J: Terrorhandlinger skal straffes, ikke positive udsagn

Lyt til artiklen

Selv om regeringens terrorpakke bliver vedtaget, risikerer man ikke at blive straffet for at have udtalt sig positivt om terrorvirksomhed. Det oplyser justitsminister Frank Jensen (S), efter at Venstre lørdag skabte tvivl om, hvorvidt danskernes ytringsfrihed og retssikkerhed bliver indskrænket med terrorpakken. Venstres IT-ordfører, Kristian Jensen, siger blandt andet til Information, at Venstre er imod en del af forslaget, som ifølge partiet handler om, at folk kan straffes for at udtale sig positivt om terrorvirksomhed. Intet tankepoliti Men justitsminister Frank Jensen siger til Ritzau, at Venstres IT-ordfører må have misforstået, hvad forslaget går ud på. »Det er simpelthen ikke rigtigt, at personer ifølge forslaget kan straffes alene på baggrund af deres ytringer. Vi skal naturligvis ikke have sindelagskontrol i Danmark«, siger Frank Jensen til Ritzau. »Det er ikke nok, at man giver udtryk for holdninger til støtte for terrorvirksomhed, man skal altså også have handlet for at kunne blive straffet«, siger justitsministeren. Formålet med bestemmelserne er at kunne få ram på personer, som ved hjælp af deres ytringer får andre til at udføre konkret terrorvirksomhed, forklarer den socialdemokratiske formand for retsudvalget, Lissa Mathiassen, til Ritzau. Betænkelig ved overvågning IT-ordføreren oplyser også, at Venstre er imod at give politiet bedre muligheder for at overvåge danskernes kommunikation via e-mails og mobiltelefoner. Kristian Jensen mener, at politiet får adgang til en »massiv overvågning«, hvis teleselskaber og internetudbydere får pligt til at gemme deres registreringer af den elektroniske trafik. Justitsministeren mener imidlertid ikke, at danskerne får krænket deres retssikkerhed med forslaget. Han henviser til, at politiet først skal gå til domstolene for at få adgang til oplysningerne, og at netop adgang til den type oplysninger har vist sig væsentlig i USA i forbindelse med terrorefterforskningen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her