København tilbyder bøsser hepatitis-vaccination

Lyt til artiklen

Bøsser og andre mænd bosiddende i København, der har sex med mænd, skal tilbydes gratis vaccination mod den smitsomme leverbetændelse hepatitis B. Det er hensigten med en aftale, som Københavns Kommune har forhandlet på plads med de praktiserende læger i København, oplyser StopAids, bøssernes hiv-organisation. Aftalen ligger nu til godkendelse i Praktiserende Lægers Organisation og Amtsrådsforeningen. »Hvis aftalen falder på plads, mangler vi kun at få lavet noget informationsmateriale om ordningen, før vi kan begynde. Som det ser ud nu, håber jeg, at det bliver omkring nytår«, siger Steinunn Gunnarsdottoir, der er farmaceut i Københavns Kommunes Praksiskontor. Sundhedsstyrelsen har siden 1991 peget på bøsser med mange sexpartnere som en af de risikogrupper, der har særlig stor risiko for at blive smittet med hepatitis B og derfor burde vaccineres. Ifølge Statens Serum Institut konstateres der årligt omkring 100 danske tilfælde af akut hepatitis B infektion. Indtil sidste forår gav Lægemiddelstyrelsen et særligt tilskud, så mænd, der har sex med mænd, kun skulle betale en fjerdedel af de omkring 1000 kroner, som vaccinationen kostede. Men det bortfaldt med de nye regler om medicintilskud fra 1. marts i år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her