På opdragelse i fars fødeland

Flere indvandrerforældre har valgt at sende deres unge børn på 'opdragelse' i fødelandet, enten fordi de har problemer med at styre dem, eller fordi de mener, at de har godt af at lære deres kulturelle baggrund at kende. I nogle tilfælde sker det mod børnenes vilje. Politiken har tidligere beskrevet, hvordan den 17-årige somalier Deeq mod sin vilje er blevet efterladt i Somalia, mens moderen er returneret til Danmark og beskriver i dag en lignende sag med den somaliske pige Sagal. Problemet for de unge, der havner i udlandet, er, at de har vanskeligt ved at komme tilbage til Danmark, selvom de lever under kummerlige forhold. De sociale myndigheder kan ikke hjælpe, fordi den unge opholder sig i udlandet. Omvendt vil udlændingemyndighederne ikke tage sociale hensyn i deres sagsbehandling. Hjælpeløse børn Jurist i Dansk Flygtningehjælp Eva Green kritiserer de to myndigheder for at fortolke loven, så der sker en cirkelslutning, hvor barnet kommer til at stå hjælpeløst alene: »Udlændingemyndighederne vil ikke give barnet en selvstændig opholdstilladelse, uden at de sociale myndigheder griber ind. Og de sociale myndigheder vil ikke gribe ind, når den unge ikke opholder sig i Danmark. Det betyder, at Danmark reelt ikke får nogen form for ansvar over for den unge«, siger Eva Green. Udlændingeordfører i SF, Knud Erik Hansen, vil nu kalde socialministeren og indenrigsministeren i samråd for at få dem til at samarbejde om problemet: »Når de to myndigheder ikke kan arbejde sammen og hver især har sine egne regler uden at tænke på barnets tarv som udgangspunkt, så betyder det i sidste ende, at man overlader børnene til menneskesmuglere, for det eneste børnene kan gøre er at forsøge at blive smuglet ind i Danmark«. Bred praksis I følge Mohamed Gelle, der er landsformand for INDsam, er det ikke kun somaliere, der bruger denne form for opdragelse men også andre etniske grupper som arabere, pakistanere og tyrkere: »Det er en model som bruges meget bredt af mange fra de etniske minoriteter, at man sender de unge hjem for at lære noget om deres egen kulturelle baggrund og identitet. Hensigterne er måske gode nok, men spørgsmålet er, om det giver det resultat, som forældrene ønsker«.