Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti fik i denne uge en god og en halvdårlig melding. Antallet af familiesammenføringer vil fortsætte med at stige, fortæller indenrigsminister Karen Jespersens (S) embedsmænd. Det var den gode melding, for dermed er partiets mærkesag foreløbigt øverst på den ombejlede dagsorden. Den halvdårlige var CD's krav om en firkløverregering til Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen. Det vil i givet fald betyde, at Dansk Folkeparti fortsætter tilværelsen fra i dag: Langt væk fra forhandlingslokalerne og dermed magten på Christiansborg - selv om vælgerne er parate til at gøre Pia fire eller fem gange så store som Mimi. Det kunne se ud til, at Mimi spænder ben for alle jeres drømme om at få mærkesagerne gjort til realiteter? »Jeg synes, at CD skal stoppe med at stille ultimative krav til det borgerlige Danmark. I stedet burde de stille et ultimativt krav til sig selv om at få stemmer nok til overhovedet at komme i Folketinget. CD's meldinger tager jeg meget afslappet«. Jamen, hvis CD får held til at danne en firkløverregering, selv om Venstre og konservative ville have et rent flertal sammen med jer, så har I på trods af et godt valg ikke fået mere indflydelse? »Den situation er helt utænkelig. Vi vil ikke støtte en sådan regering, hvis der er et flertal bestående af Venstre, konservative og Dansk Folkeparti. Det har vi fortalt Anders Fogh Rasmussen«. Så vil I jo i givet fald hjælpe Poul Nyrup Rasmussen med at fortsætte som statsminister? »Jamen, som jeg siger, det er utænkeligt, at vi får en firkløverregering, hvis Venstre og konservative har et flertal alene sammen med os«. Mimi brokker sig over, at I befinder jer alt for langt ude til højre for at kunne blive betragtet som et anstændigt borgerligt parti. Du har selv brokket dig til Politiken, da avisen skrev, at du hører hjemme på højrefløjen. Hvorfor hører du ikke hjemme der? »Jamen, når det gælder det sociale område, så kan vi lave forlig sammen med Socialdemokratiet og SF. Vi er ikke tilhænger af, at markedet skal ordne det hele. Derfor er det forkert bare at sige, at vi er et højreparti. Men det er da klart, at vores rets- og udlændingepolitik er en anden«.Jeg synes, at CD skal stoppe med at stille ultimative krav til det borgerlige Danmark. I stedet burde de stille et ultimativt krav til sig selv om at få stemmer nok til overhovedet at komme i Folketinget«. Nu er familiesammenføringer sat på dagsordenen og socialdemokraterne melder, at de efter valget vil finde en måde at begrænse antallet på. Bliver I presset på jeres mærkesag? »Det er det rene vælgerbedrag. Udspillet er fuldstændig blottet for konkrete forslag og bygger på en vag målsætning om, at antallet af familiesammenføringer skal begrænses. Det indeholder overhovedet ingen håndgribelige tiltag og vil blot betyde, at tilstrømningen kan fortsætte i samme takt som nu. Hvis Socialdemokratiet virkelig mener, at der skal strammes op, hvorfor har de så ikke gjort det for flere år siden?« Det er måske en appelsin, der er faldet i din turban, når Karen Jespersen siger, at hun ikke har en løsning på sit problem lige nu? »Jo, men jeg havde faktisk hellere set, at hun var kommet med en løsning nu. Det er et så stort problem. Antallet af familiesammenføringer bliver ikke lavere i år end sidste år, hvor det var 12.500. Vi mener, at man er nødt til at fjerne retskravet på at få sin familie herop«. Betyder det så også, at Malene fra Vejle kan få problemer, hvis hun i sin sommerferie bliver forelsket i en mand? »Ja, det kommer til at gælde alle. Alle skal igennem en konkret vurdering, hvor kravene vil være, hvor stor den samlede tilknytning er til enten Danmark eller det andet land. Så kan kravene være, at de skal forsørge sig selv og have en passende bolig«. Fremskridtspartiet stod til at komme ind i den seneste måling fra Vilstrup. Frygter du dem? »Jeg opfatter dem ikke som en trussel. Deres holdninger er langt ude«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er

Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























