Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) vil have undersøgt, om tipsmidler til den venstreorienterede forening Internationalt Forum sendes videre til den palæstinensiske organisation PFLP. »Hvis det er rigtigt, hvad meget tyder på, kan vi ikke stå inde for det«, sagde undervisningsministeren søndag til TV-Avisen på DR. Internationalt Forum har allerede erkendt, at man støtter PFLP, der for nylig tog ansvaret på mordet på den israelske turistminister. Ifølge foreningen er støtten dog kun symbolsk. »Vi støtter med små tusind kroner«, oplyste foreningens talsmand, Michael Schølard. Ifølge de lovændringer, som justitsminister Frank Jensen (S) netop har præsenteret i forbindelse med den såkaldte terrorpakke, er støtte til organisationer mistænkt for terrorisme ulovlig.
Vestager vil have undersøgt tipstilskud til terror
Lyt til artiklen