Venstre: Alle bør integrere som Farum

Venstre vil give kommunerne pligt til at ramme flygtninge på pengepungen, hvis de bliver væk fra den lovpligtige danskundervisning. Det skal sikre, at flere lærer dansk og dermed får en bedre chance for at komme ind på arbejdsmarkedet. Samtidig skal kommunerne efter Venstres opfattelse have bedre muligheder for at lave lokale sprogskoler, så undervisningen i dansk bedre kan kombineres med arbejde. »Alle erfaringer viser, at integrationen går bedst, hvis man kombinerer beskæftigelse og sprogundervisning«, siger Venstres næstformand Lars Løkke Rasmussen, som præsenterede forslaget i går sammen med Farumborgmester Peter Brixtofte (V). Tværpolitisk ros Farum har høstet tværpolitisk ros for succes med at integrere udlændinge med netop den opskrift, og Venstres økonomiske sekretariat har regnet ud, at 25.000 flere udlændinge kunne komme i arbejde, hvis alle kommuner havde samme resultater som Farum. I kroner og ører ville det give en årlig besparelse på fem mia. kr. til offentlig forsørgelse. Kvaliteten af sprogundervisningen er blevet kritiseret voldsomt. Er det så rimeligt at skære i kontanthjælpen ved udeblivelse? »Det er derfor, vi går på to ben. De centrale sprogskoler er lavet i bedste mening, men mange steder fungerer det bedre med en lokal. Så vi skal have fjernet barriererne for lokale skoler, så sprogundervisning nemmere kan kombineres med arbejde«. Fravær uden grundMange flygtninge er hårdt psykisk belastede af deres fortid. F.eks. på grund af tortur. Er det rimeligt at ramme dem økonomisk, hvis de ikke kan klare sprogundervisningen? »Nej, selvfølgelig ikke. Vi snakker ikke om umenneskelighed, men om fravær uden grund. Det er et spørgsmål om at møde de nye danskere med en rimelig forventning om, at de skal lære at tale vores sprog, og at de skal i beskæftigelse«. På sygehusområdet har sundhedsminister Arne Rolighed (S) lagt op til at bruge 10 til 15 mio. kr. på at forbedre informationen om ventetider og frit sygehusvalg. Hvad synes du om det?

»Det sjoveste forslag er det med, at hvis man står på venteliste, kan man ringe og få telefonkonsultation. Det er lidt grinagtigt, hvis det er det tilbud, man har til de 250.000 danskere, der ikke kan komme i behandling inden for tre måneder. At de kan ringe og få en hyggesnak. Det er alene symptombehandling og løser ikke problemet med at skaffe behandling«. Du bliver nævnt som oplagt ministerkandidat, hvis Venstre erobrer regeringsmagten. Men du går også til valg for at genvinde posten som amtsborgmester i Frederiksborg Amt. Hvilken post går du egentlig efter? »Jeg går efter at blive amtsborgmester i Frederiksborg Amt«. Hvad så hvis Anders Fogh Rasmussen vinder valget og ringer for at tilbyde dig en ministerpost? »Jo, men når jeg nu siger, at jeg går efter at blive amtsborgmester, så ved Anders Fogh Rasmussen også det, og vi har jo heldigvis talentmasse nok i Venstre til at sammensætte et hold, uden at mit navn står på listen«. Mandatet skal prøvesDu vil altså helst ikke være minister? »Altså, jeg stiller op til amtsrådsvalget i Frederiksborg Amt, fordi jeg har lyst til at få prøvet mit mandat og gøre nogle ting færdige, som vi har sat i gang. Jeg tror faktisk, at det ville være sjovere og nemmere at få fornyelser igennem med en ny regering. Og så tager jeg intet for givet. Det er ikke en given kendsgerning, at jeg skal vælge mellem de to ting. Det er ikke sikkert, at jeg bliver amtsborgmester igen, og det er heller ikke givet, at vi får en ny regering«. Men dine vælgere har vel krav på at vide, at hvis de stemmer på dig som amtsborgmester, så risikerer de, at du siger ja til en ministerpost i stedet for? »Jeg går efter at blive genvalgt som amtsborgmester. Det er min prioritet nummer et, og alt andet er ren spekulation. Alle kan jo blive ministre, så du kan jo ringe til enhver amtsborgmester og spørge, hvad de vil sige, hvis de får tilbudt en ministerpost. I den forstand lever alle jo med risikoen - i store gåseøjne - for at få sådan en opringning«.