Menneskesmugler-liga afsløret

Lyt til artiklen

Tre pakistanere blev mandag fængslet frem til den 22. november, efter at de er blevet sigtet for at have smuglet et stort antal illegale indvandrere ind i Danmark. En fjerde fik ved grundlovsforhøret i retten i Taastrup sin anholdelse opretholdt i tre døgn. De blev anholdt søndag i kølvandet på en massiv politiindsats, hvor betjente fra Glostrup Politi og fra Rigspolitiets særlige gruppe mod menneskesmugling blandt andet havde aflyttet de mistænktes telefoner. Mandagens grundlovsforhør foregik bag lukkede døre, og de tre fængslede skal tilbringe den første del af deres fængsling i isolation. Gruppen menes at have arrangeret rejser til Danmark for et ukendt antal personer, der fik falske pas og skjulte rejseruter, som skulle forhindre, at de illegale indvandrere blev afsløret af de danske myndigheder. Alle fire nægtede sig skyldige i sigtelserne for menneskesmugling og kærede på stedet kendelserne til landsretten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her