Razziaer mod københavnske natklubber

Lyt til artiklen

Københavns Politi har mandag gennemført razziaer mod en stribe af byens natklubber for at kontrollere, om de benyttede østeuropæiske piger i etablissementerne. Ejeren af flere af klubberne og hendes mand er anholdt, og også et par betroede medarbejdere i barerne er blevet taget med på stationen. Alle fire vil tirsdag blive krævet varetægtsfængslet for at have bragt kvinderne ulovligt til landet for egen vindings skyld, oplyser kriminalinspektør Kurt Jensen til Ritzau. Fem klubber og 34 lejligheder Politibetjentene slog til samtidig mod fem klubber og 34 ejerlejligheder. Waterloo, Beverly Hills, La Dolce Vita, Dollhouse og Wonderbar blev mål for politiaktionen. Den ramte også de mange lejligheder, som den 50-årige kvindelige barejer har og som er indrettet som klubværelser for de kvinder, der arbejder på de fem natklubber. Mistanke om prostitution Politiet vil med razziaen have opklaret, om der i ly af natklubberne foregår prostitution med udnyttelse af østeuropæiske kvinder, der opholder sig ulovligt i landet. Politiet traf ved razziaerne 30 kvinder. En stor del af dem stammer fra EU-lande, men 15-16 af dem er fra østeuropæiske lande, og de sad mandag aften til afhøring hos politiet, der skal opklare, om deres ophold og arbejde i Danmark er lovligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her