Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) kræver nu en redegørelse fra samtlige frie grundskoler i Danmark for at få klarlagt, om det eksisterende tilsyn med undervisningen er tilstrækkeligt. Friskolerne får en måned til at dokumentere, at tilsynet fungerer tilfredsstillende, og at elevernes standpunkt i fagene dansk, matematik og engelsk er i orden. Fem muslimske friskoler under lup I dag er fem muslimske friskoler i København, Frederiksberg, Odense og Århus sat under yderligere tilsyn, fordi der er opstået tvivl om undervisningens kvalitet. Margrethe Vestagers nye initiativ skal ses i lyset af, at en række tidligere lærere på muslimske friskoler melder om alvorlige problemer med elevernes faglige niveau. »Jeg vil have belyst nærmere, hvordan det faktiske tilsyn med skolerne føres for at komme udokumenterede påstande til livs. Men selvfølgelig også for at kunne gribe ind, hvis der viser sig at være problemer med undervisningen«, siger Margrethe Vestager. Forældrene holder øje Som reglerne er i dag, er det forældrene, der vælger en repræsentant til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk. Alternativt kan forældrene anmode kommunalbestyrelsen om at varetage tilsynet.
Vestager skærper tilsyn med frie grundskoler
Lyt til artiklen