Foreningen Pædofilgruppens danske hjemmeside er et attraktivt mødested for pædofile over hele verden, skriver Berlingske Tidende. Danmark står til hård kritik på en forestående international kongres i Japan. En britisk professor i sociologi på universitetet i Nottingham, Julia O'Connell Davidson, skriver i et oplæg til verdenskongressen om kommerciel seksuel udnyttelse af børn, at den danske liberale lovgivning har gjort hjemmesiden til et populært pædofilt mødested. »Tilsvarende hjemmesider i andre lande er ulovlige eller strengt overvågede. Den danske hjemmsides tilstedeværelse betyder, at de pædofile verden over meget nemt kan komme i kontakt med hinanden«, siger O'Connoll Davidson til Berlingske Tidende. Svært at dæmme op Kriminalinspektør Kurt Jensen, Københavns Politi, erkender, at det er svært at dæmme op for trafikken på hjemmesiden. »Vi kan ikke gøre noget ved, at folk udveksler navne, adresser og rejsebeskrivelser på hjemmesiden. Vi griber kun ind, hvis vi konstaterer, at der foregår noget ulovligt«, siger Kurt Jensen. En skandale Red Barnet beklager, at Danmark er ved at få et ry som et fristed for pædofile. Danmark og en række andre lande har for fem år siden forpligtet sig til at udarbejde en handlingsplan for bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn. Men Danmark har ikke lavet en sådan handlingsplan endnu. »Det er en skandale, og det er et meget uheldigt signal at sende. Danmark vil virkelig komme i søgelyset på kongressen«, siger programkoordinator i Red Barnet, Barnon Vernon Jones.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce