Farum fortsætter med sygeforsikringsplan

Lyt til artiklen

Farum kommune fortsætter med sine planer om en særlig sygeforsikring for sine borgere, selv om Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt fredag sagde nej til at lade Trehøje kommune forsikre den arbejdende del af sin befolkning. Planerne i Farum er noget anderledes end i Trehøje, påpeger formanden for socialudvalget i kommunen, Marianne Helslev (V). »Vi arbejder hen imod en forsikring, som dækker alle borgere«, siger hun til Ritzau. Forsikringen skal sikre hurtig operation og værne mod indlæggelse på flersengsstuer. Forsikringen, som forhandles med selskabet Codan, skal dække behandling på et privat hospital, hvis det offentlige sygehusvæsen ikke kan leve op til den målsætning, som Farum har fastsat. Målsætningen siger blandt andet, at der højst skal være 14 dages ventetid på en operation, og at Farum-borgere ikke skal ligge på flersengsstuer Marianne Helslev oplyser, at ordningen juridisk set langt fra er på plads, og at den først kommer i gang 2003, hvis der også er flertal for ideen i det kommende byråd. Sagen er fortsat på undersøgelsesstadiet og ikke behandlet politisk i byrådet. Flere kommuner har kontakt med Codan for ordninger, der sikre deres borgere en særlig behandling på sygehus.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her