Stille protest mod krigen

Skyerne hænger tunge og grå over Christiansborg Slotsplads. I vinden blafrer flag og bannere med slogans som 'Stop krig og terror' og 'Nej til dansk krigsdeltagelse'. Himlen har for en stund forbarmet sig og stoppet den silende regn, men at dømme efter antallet af demonstranter har de fleste valgt at blive hjemme på sofaen. Fredsdemonstrationen er arrangeret af den nye fredsbevægelse Nej til Krig og Terror, som er dannet af repræsentanter fra freds- og solidaritetsforeninger samt fagforeninger og ungdomsbevægelser. I den lille mængde foran scenen står Zobaidah Noovy på 41 år. Hun er flygtning fra Afghanistan og er sammen med sine to veninder og tre små børn taget ind foran Christiansborg for at protestere mod bombardementerne i Afghanistan. »Jeg vil gerne vise min medfølelse til de mange afghanere, der har tabt deres børn i krigen. Jeg tror ikke på, at krig er løsningen på terrorisme. Hvad løsningen er, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at der dør alt for mange uskyldige mennesker«, siger Zobaidah Noovy. Oppe på scenen opfordrer 18-årige Anne Vig forsamlingen til at synge med på 'Kringsat av fiender'. Hun synger selv for. De andre stemmer forsigtigt i. Ved siden af Zobaidah står et ældre ægtepar. De er siden 1960'erne mødt trofast op til stort set alle fredsdemonstrationer i København. »Jeg er skuffet over, at fremmødet ikke er større. Danskerne er sløve i forhold til borgere i andre lande. Men det hænger nok sammen med, at vi er så langt væk fra det hele og har svært ved at forholde os til krigen«, siger Nina Jørgensen. Til højre for scenen står en lille dreng med huen trukket godt ned over ørerne. Han har den ene hånd begravet i bukselommen, mens han med den anden hånd holder om et lille træskilt. På skiltet er der et billede af en baby, der er blevet dræbt af granatsplinter. Samtidig passerer en turistbus fyldt med japanere.Bussen stopper og passagererne begynder at knipse med deres kameraer.