Det særlige politiberedskab til Danmarks EU-formandskab i andet halvår af 2002 kommer til at koste Danmark mindst 40 mio. kr. i indkøb af nyt udstyr. Pengene skal bruges til anskaffelse af sikrede køretøjer, kommunikationsudstyr, personbeskyttelsesudstyr og andet udstyr, fremgår det af en bevillingsansøgning til Folketinget fra justitsminister Frank Jensen (S). Beløbet er del af en samlet ekstrabevilling til politiet på 90 mio. kr., der bl.a. også skal bruges til at ansætte 100 ekstra politibetjente og til en styrkelse af Politiets Efterretningstjeneste med et uoplyst antal folk. Det sidste er led i det øgede terrorberedskab, som regeringen har iværksat siden angrebet på USA den 11. september.
EU-formandskab koster ekstra 40 mio. kr.
Lyt til artiklen