SF støtter regeringens forslag om at sende korvetten 'Niels Juul' til NATOs flåde i det østlige Middelhav for at deltage i beredskabet efter det USA-ledede angreb på Afghanistan. Det oplyser SFs formand, Holger K. Nielsen, som på tirsdagens gruppemøde vil indstille, at SF støtter aktionen. SF forbeholder sig ret til senere at gå imod den samlede militære aktion, hvis den bliver 'meningsløs'. Derfor frygter partiformanden ikke, at SF kommer til at støtte statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) linie om, at Danmark står bag USA 'hele vejen'. »Vi mener stadig, at det er vigtigt, at man får ødelagt Al-Qaeda netværket og terrorismens grundlag i Afghanistan«, siger Holger K. Nielsen. SFs støtte kan komme på vippen, hvis USAs bombekampagne blot fører til flere civile ofre uden udsigt til militære fremskridt, påpeger han. »Så må man på et tidspunkt spørge sig selv, om det er meningsfyldt. Hvad bliver konsekvensen i andre lande omkring Afghanistan. Hele reaktionen i koalitionen er også vigtig. Så vi har ikke sagt ja til at gå med hele vejen, hvis det bliver meningsløst«, siger SFs formand. Bombestop vil gavne nødhjælp Han mener, at USA og Storbritannien bør overveje et stop i bombardementerne, så organisationer kan bringe nødhjælp ind i Afghanistan. Det har flere nødhjælps-organisationer foreslået. »For os er det altafgørende, at hjælpen kommer frem. Derfor må der være nogle aftaler mellem USA og Storbritannien om, hvordan det sker. Jeg synes bestemt, at man skal overveje et bombestop, så konvojerne kan komme ind. Det vil vi bestemt lægge meget vægt på«, siger Holger K. Nielsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen