En række muslimske organisationer indleder mandag en kampagne, der sætter fokus på gruppevoldtægter i det danske samfund og som skal forsøge at finde løsninger og svar på fænomenet. Bag initiativet står Foreningen af Pakistanske Studerende og Akademikere (OPSA), Muslim Youth League (MYL) og Foreningen af Studerende Muslimer (FASM), og kampagnen er til dels foranlediget af, at en uforholdsmæssig stor del af gruppevoldtægterne begås af unge med en anden etnisk baggrund end dansk. »Vi vil have et svar på, hvad der foregår i hovedet på disse unge. Vi vil finde årsagen til denne normløshed og moralske fordærvelse, og vi vil have svar på, hvorvidt disse voldtægter er et symptom på et voksende socialt problem. Jo mere viden vi får, jo bedre er vi i stand til at forsøge at løse dette samfundsproblem, og det opfatter vi som vores pligt«, siger Babar Baig, der er talsmand for Muslim Youth League. Mandag aften inviterer initiativtagerne til åben paneldebat i Valby Medborgerhus i København med deltagelse af blandt andre religionsforsker Tim Jensen, integrationsrådgiver Ahmet Demir, kultursociolog Flemming Røgilds og indvandrerpolitikeren Lone Yalcinkaya (CD). Mødet er det første af en række arrangementer, der skal belyse problemet, så både myndighederne og de muslimske organisationer får bedre redskaber til at forebygge gruppevoldtægter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























