Rolighed: Der skal fortsat bryst-screenes

Det etablerede program brystscrreningsprogram skal køre videre og udbygges i de kommende år. For sådan lyder rådet fra Sundhedsstyrelsen, siger sundhedsminister Arne Rolighed (S) til Ritzau. En netop afsluttet undersøgelse fra Det Nordiske Cochrane Center tyder på, at screening ikke påvirker totaldødeligheden. Der dør lige mange kvinder i den gruppe, der er blevet regelmæssigt mammografiscreenet og i den gruppe, der ikke er blevet screenet. Intet initiativ til ændringer Men screeningsprogrammet skal fortsætte, siger sundhedsminister Arne Rolighed. »Torsdag fik jeg en umiddelbar reaktion fra Sundhedsstyrelsen, som er min faglige rådgiver i sådanne spørgsmål, og de mente ikke, at denne her nye undersøgelse fører til, at vi skal ændre den sundhedspolitik, vi kører, nemlig en gradvis og systematisk screening af kvinder i Danmark over de næste 10 år. Medmindre jeg får andre radikale faglige råd fra Sundhedsstyrelsen, vil jeg ikke taget noget initiativ til at ændre programmet«, siger Arne Rolighed. Forespurgt om, hvilken gevinst der - efter Cochrane-undersøgelsen - er for kvinderne i at stille op til screening, henviser Arne Rolighed igen til Sundhedsstyrelsen. »Jeg er hverken fagmand eller forsker, og jeg vil ikke analysere og gnave i resultaterne«, siger han. Støttes af Venstre Tidligere sundhedsminister Ester Larsen (V) er uenig i konklusionerne i undersøgelsen fra det Nordiske Cochrane Center. »Det er dybt problematisk at påstå, at mammografi-screening for brystkræft fører til, at kvinder bliver opereret uden grund og får brystet fjernet. Det afgørende ved mammmografiscreening er, at cancerknuder afsløres på et tidligt stadium og fjernes ved en brystbevarende operation«, siger Ester Larsen og henviser til erfaringerne fra Fyns Amt, hvor der blev indført regelmæssig mammografi for fire år siden. »Før mammografien blev indført på Fyn, fik de allerfleste kvinder fjernet hele brystet, når der blev fundet cancer. Der var intet andet at gøre, da der var metastaser i over 50 procent af tilfældene. I dag finder lægerne ikke flere cancertilfælde, end før mammografien blev indført. Diagosen stilles blot på et tidligere tidspunkt. Og det er det afgørende. »I dag må under 20 procent af kvinderne acceptere at få fjernet hele brystet ved cancerfund efter mammografi. Det er et enormt fremskridt, spørg bare kvinderne. Tidligere fik 65 procent hele brystet fjernet. »Sikkerheden omkring diagnostikken er også øget markant. Ud af seks kvinder, der opereres efter mammografi, har de fem cancer og én en godartet knude. Før var det kun tre ud af seks brystopererede, der havde cancer«, siger Ester Larsen, som er medlem af Folketingets Sundhedsudvalg.