Der var ikke miltbrandbakterier i det pulver og de breve, som i løbet af mandagen blev indbragt til Statens Serum Institut (SSI), oplyser afdelingsleder i SSI Niels Frimodt-Møller til Ritzau. I alt har SSI foreløbig undersøgt prøver fra fire forskellige steder, hvor man mistænkte, at der kunne være tale om miltbrandbakterier. »Men alle fire prøver var negative. Vi arbejder imidlertid fortsat på højtryk. Alene i dag (tirsdag) har vi foreløbig fået indbragt 25 nye tilfælde, som vi skal teste«, siger Frimodt-Møller, der forventer, at resultaterne fra de nye prøver er klar onsdag. Maner til besindighed Sundhedsminister Arne Rolighed (S) maner til besindighed i befolkningen efter tirsdagens afsløring af, at Statens Serum Institut (SSI) ikke fandt miltbrandbakterier i de indbragte breve. »Jeg er glad for, at prøverne i alle tilfælde indtil nu har bekræftet det, vi forventede: Der har ingen smitte været«, oplyser Arne Rolighed i en pressemeddelelse. Vaccine ikke tilgængelig for civile En eventuel smitte med miltbrand skal omgående behandles med antibiotika, og hvis antibiotika gives i tide, er den meget effektiv mod bakteriesygdommen, fastslår afdelingsleder i SSI Niels Frimodt-Møller. Det ville dog ikke være nogen god idé at give antibiotika forebyggende for folk, der eksempelvis skal rejse til USA, da der er en række bivirkninger ved antibiotika, vurderer han. Der findes også en vaccine mod miltbrand, men den er foreløbig ikke tilgængelig for civile. Hidtil er den kun anvendt til amerikanske soldater. Forud for udsendelse til Golfkrigen blev amerikanske soldater vaccineret mod miltbrand - siden er vaccinen dog blevet kædet sammen med de sundhedsproblemer, som mange soldater efterfølgende klagede over.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























