Advarsel mod at sende falske miltbrand-breve

Lyt til artiklen

Det bliver ikke set på med milde øjne, hvis politiet får fat i folk, der har sendt breve til andre indeholdende pulver - om det så er bagepulver, skurepulver eller andet, der skal simulere falske miltbrandssporer. Det siger kriminalinspektør Kurt Jensen, der er chef for drabsafdelingen i Københavns Politi. Politiet vil sigte og rejse tiltale for overtrædelse af paragraf 266 i straffeloven, der handler om trusler på livet. Og domspraksis for overtrædelser af den paragraf er 60 dages fængsel, advarer Kurt Jensen. »Man kan sammenligne situationen med falske bombetrusler, der også handler om at fremkalde en frygt hos folk. Selvfølgelig er det ikke op til os at dømme folk, men får vi fat i nogle, så sigter vi og fremstiller dem i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsel«, siger Kurt Jensen. Ville drille ven Tirsdag eftermiddag havde politiet i København kun fundet ét brev indeholdende pulver. En borger kontaktede politiet, da han fandt brevet, der lå i en opgang og flød. Ved efterforskningen fandt politiet frem til, at brevet var sendt for sjov fra en ven til en anden. Ingen af de to implicerede havde været i tvivl om, at det var en spøg. Derfor vil de kun blive sigtet for overtrædelse af paragraf 266 og ikke forsøgt fængslet. »Den ene har formentlig tabt brevet uden at vide det i opgangen. Men det er selvfølgelig alligevel dumt, og man skal lade være med at sende eller gøre den slags ting«, siger Kurt Jensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her