Kommuner slipper for ekstra vandregning

Lyt til artiklen

19 kommuner nær København slipper for en ekstraregning på mange millioner kroner for det drikke- og brugsvand, som Københavns Kommune leverer til dem. Københavns Kommune har haft planer om at sætte prisen kraftigt i vejret og har ikke villet rette sig efter de anvisninger, som Miljøstyrelsen er kommet med om beregningen af prisen. Men nu har Højesteret i en dom slået fast, at Miljøstyrelsen har været berettiget til at lave opskriften på en prisberegning - og at kommunen derfor bliver nødt til at acceptere Miljøstyrelsens afgørelse. Dommen er en stadfæstelse af en tidligere afgørelse fra Østre Landsret. Miljøstyrelsen fastsatte prisen I 1995 udløb aftalen mellem de 19 kommuner og Københavns Kommune. Prisen var da tre kroner pr. kubikmeter. Men parterne kunne ikke blive enige om en ny pris. København forlangte nemlig 4,65 kroner pr. kubikmeter. Herefter kom Miljøstyrelsen på banen, og på baggrund af styrelsens principper blev prisen fastsat til 3,10 kroner pr. kubikmeter. Hver gang prisen hæves med 10 øre, koster det de 19 kommuner i alt 3 millioner kroner, har kommunaldirektøren i Herlev Kommune, som sammen med Miljøstyrelsen har ført sagen mod Københavns Kommune, tidligere oplyst.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her