Rejsende skal betale for øget sikkerhed

Lyt til artiklen

Det bliver kunderne, der skal betale for den øgede sikkerhed i lufthavnene og på flyene. EU-kommissionen fremlagde onsdag planer for en række opstramninger af flysikkerheden. Og trafikminister Jacob Buksti (S) bebuder, at flyselskaberne selv må betale for eventuelt ekstra sikkerhedsforanstaltninger. En talsmand for de europæiske flyselskabers organisation, AEA, har ellers slået fast, at flyselskaberne i deres nuværende trængte situation ikke har råd til at betale for den skærpede sikkerhed. Og at den opgave må være offentlig. Men Buksti siger nej til støtte. »Hvis det (øget flysikkerhed) er noget, som er permanent, så er det en permanent udgift ved en vare, som flyselskaberne så enten må lave en forsikring for eller lægge på prisen«, siger Jakob Buksti. Kølig modtagelse Trafikministeren tager køligt imod EU-Kommissionens planer for opstramningen af flysikkerheden. »Vi må afveje, hvor generende og omkostningsfulde de er i forhold til den værdi, de i givet fald vil have for sikkerheden. Det danske sikkerhedsniveau er rimeligt højt«, siger Jacob Buksti. Han vil dog ikke afvise, at niveauet kan blive højere. »Man kan jo se, at bare efter den 11. september er sikkerheden blevet højnet. Men sikkerhedsforanstaltningerne skal også være reelle og ikke bare give falsk sikkerhed«, siger Buksti. K: Ikke noget stort problem Tidligere trafikminister Kaj Ikast (K), som nu er sit partis trafikpolitiske ordfører, mener ikke, at kommissionens planer får den store betydning for Danmark. »Danmark har allerede en meget høj sikkerhed. Sikkerheden behøver ikke blive højere, men det er givet, at den kan blive højere i andre lande. Men bliver det EU-politik, så er det jo ikke noget stort problem«, siger Kaj Ikast. Håndbagage gennemrodes Ifølge EU-Kommissionen skal der gradvis indføres mere moderne gennemlysnings-anlæg i lufthavne, så selv meget små metalobjekter kan findes i bagagen. Al bagage skal gennemlyses for spor efter våben eller bomber, og der skal indføres en stikprøvekontrol, hvor hver tiende passagers håndbagage manuelt skal gennemsøges. Jacob Buksti forventer, at de eventuelle opstramninger af flysikkerheden kan falde på plads i løbet af få måneder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her