Efter kun 38 dage som medlem af chefredaktionen på dagbladet Information har Anders Jerichow ønsket at fratræde sin stilling. Det sker som følge af uenighed i ledelsen om bladets udvikling. Informations ledelse består herefter af chefredaktørerne Jørgen Steen Nielsen og Michael Jarlner samt administrerende direktør Henrik Bo Nielsen. Den 45-årige Anders Jerichow blev sammen med Michael Jarlner hentet til Information den 1. september, begge med titel af chefredaktør, for at skærpe avisens journalistiske profil og indhold. Dengang erklærede Jerichow, at det var med ærefrygt, at han havde sagt ja til chefjobbet. Anders Jerichow kom til Information fra en stilling som chefredaktør for dagbladet Aktuelt, der lukkede i april.
Splittelse på Information - chefredaktøren går
Lyt til artiklen