Der er rod i økonomien på Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Rektorerne og ledelserne kan ikke styre økonomien, fordi bevillinger og aktiviteter ikke følges ad. Det konkluderer Rigsrevisionen i en beretning om den økonomiske styring på de to universiteter. Der var sidste år overskud på 12,7 mio. kr. i Aarhus og 10,8 mio. kr. i København trods million-underskud begge steder på fakulteterne for humaniora og naturvidenskab. Rigsrevisionen kritiserer, at universiteternes budgetter ikke indregner gaver og tilskud, som går til forskning. Sidste år udgjorde tilskuddene ca. 21 pct. af budgetterne på 1,8 mia. kr. i Aarhus og 2,6 mia. kr. i København. Alligevel indregnede de to universiteter ikke midlerne i budgettet, fordi det er svært at forudsige, forklarer de. Rektorer har snævre rammer Det er også et problem, at de ansatte har stor indflydelse i universiteternes decentrale struktur. Det sætter snævre rammer for, hvor meget rektorerne kan styre økonomien i forhold til andre statsinstitutioner, mener Rigsrevisionen. Det er svært at lede på universiteterne, fordi der er et valgt kollegium med en valgt leder på hvert niveau. Alligevel bør universiteterne sikre, at økonomien styres forsvarligt. De skal kunne dokumentere, at bevillingerne bruges bedst muligt. Derfor bør penge og aktiviteter styres samlet - især midler til forskningen. Det bør Undervisningsministeriet sikre sammen med Aarhus og Københavns Universiteter, mener Rigsrevisionen.
Universiteter har rod i økonomien
Lyt til artiklen
