Bivirkninger af hiv-medicin viser sig nu

Samtidig med at hiv-smittede i dag lever længere på grund af bedre medicin, er der begyndt at dukke flere bivirkninger op. Det betyder, at børn af hiv-smittede forældre alligevel risikerer at opleve en syg far eller mor det meste af deres barndom. Professor i infektionsmedicin Jens Ole Nielsen, der behandler hiv-smittede på Hvidovre Hospital, er derfor fortsat reserveret over for, hvorvidt hiv-smittede barnløse kvinder skal tilbydes kunstig befrugtning. Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at en overlæge på fertilitetsklinikken på Brædstrup Sygehus har henvendt sig til Lægeforeningen, fordi et par ønskede kunstig befrugtning, selv om kvinden var hiv-smittet. Overlæge Finn Hald fra fertilitetsklinikken er selv meget betænkelig over for, at hiv-smittede kvinder skal have kunstig befrugtning, hvorimod lægeforeningens holdning ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag er positiv. Blandt andet med argumentet, at den nye hiv-medicin har forlænget kvindernes overlevelseschancer med 15 år. Ukendte langtidsvirkninger Jens Ole Nielsen påpeger dog over for Ritzau, at man kun har brugt medicinen i seks-otte år og endnu ikke kender langtidsvirkningerne af medicinen. Blandt bivirkninger er ændret udseende, ændret fedtfordeling og øget risiko for hjerte-/karsygdomme og sukkersyge. »Op mod 80 procent af de hiv-smittede tåler hiv-medicinen og har generelt en god livskvalitet. Hvor jeg tidligere direkte frarådede hiv-smittede kvinder at blive kunstigt befrugtet, er min holdning i dag derfor mere nuanceret. Men der er begyndt at dukke bivirkninger op nu, netop fordi hiv-smittede i dag lever længere. Børnene risikerer dermed at få en syg og i værste fald en død mor«, siger Jens Ole Nielsen. Jens Ole Nielsen siger, at han vurderer fra kvinde til kvinde, hvorvidt han vil anbefale kunstig befrugtning. Det sker blandt andet på baggrund af kvindens sociale situation samt risikoen for at smitte barnet, som nu er nede under én procent.