Venstre og de Konservatives udlændingepolitik kom under hårdt pres og fik hovedrollen, da Folketinget holdt sin åbningsdebat torsdag. Anders Fogh Rasmussen, Venstres formand, blev beskyldt for at opildne til fremmedhad med sin retorik og for at udnytte terrorangrebene på USA til at vinde næste valg. Kritikken kom fra ikke bare venstrefløjen og regeringspartier, men også fra Kristeligt Folkeparti og CD, som skal bringe Anders Fogh Rasmussen i statsministerstolen efter valget. Kristeligt Folkepartis formand, Jann Sjursen, fastholdt sin støtte til en VK-regering, men kun "på trods" af udlændingepolitik. »Lad være med, hr. Anders Fogh Rasmussen, at bruge udlændingepolitikken som rambuk for at vinde regeringsmagten. Der er mange andre, gode argumenter for et opgør med socialdemokratisk systemtænkning«, sagde Jann Sjursen. CDs leder, Mimi Jakobsen, beskyldte Venstre for at misbruge statistiske oplysninger til at fortegne problemerne med udlændinge i Danmark. Hun forstår ikke, hvorfor Anders Fogh Rasmussen slår på, at hver 8. nyfødte i Danmark har en udenlandsk mor. Venstres formand gentog sin opfordring til en bred politisk aftale om udlændingepolitikken, som skal begrænse antallet af udlændinge, der kommer til Danmark. Men han fik kun støtte fra Dansk Folkeparti og partneren de Konservative. Resten af Folketingets partier beskylder Venstre for at misbruge stemningen efter terrorangrebene i New York og Washington til vælgerjagt. Anders Fogh Rasmussen afviste, at der er en sammenhæng.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























