Raske danskere lader sig genteste

Af frygt for at blive ramt af en dødbringende arvelig sygdom henvender raske danskere sig i stigende grad til lægerne. De vil vide, om deres géner gør dem særligt udsatte for at blive syge, og stadig flere ender med at vælge en géntest, der kan fortælle, hvor stor risikoen er for at udvikle for eksempel brystkræft, kræft i æggestokkene eller tarmkræft, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. På Rigshospitalets klinisk-genetiske afdeling forventer professor og klinikchef Flemming Skovby, at der i 2001 vil være langt over 500 rådgivninger til familier med arvelige sygdomme mod ca. 250 i 1995. Det noget mindre John F. Kennedy Institut, der også tilbyder genetisk rådgivning, har de seneste år oplevet en stigning i rådgivninger på godt 15 pct. årligt, men professor og genetiker Karen Brøndum-Nielsen regner med, at stigningen i 2001 vil være på næsten 50 pct., så man vil komme op på at rådgive godt og vel 180 familier. Samtidig rådgiver universitetshospitalet i Odense ca. 100 familier om året. Overlæge Lone Sunde fra klinisk-genetisk afdeling på Århus Kommunehospital fortæller, at to familier i 1995 henvendte sig for rådgivning om kræftsygdomme, mens man når op på 200 rådgivninger i år alene på kræftområdet. Den genetiske rådgivning spænder fra gentest af moderkagen for cystisk fibrose hos spædbørn til en vurdering af risikoen for at få brystkræft. En géntest kan sige noget om, hvor stor risikoen er for at udvikle nogle sygdomme. Men langtfra alle danskere kan komme i betragtning til en géntest. Dels skal der være tale om en sygdom, hvor man kender det skadelige gén, dels skal der være en dokumenteret historie for sygdommen i familien, ligesom man skal kunne tage blod fra et levende, sygt familiemedlem. »Men der er ingen tvivl om, at antallet af géntests stiger i takt med, at henvendelserne til de genetiske afdelinger stiger. Vi har kun set begyndelsen af mulighederne på det område,« siger overlæge Lone Sunde fra Århus Kommunehospital.