Dansk netværk nægter import af lettiske kvinder

Lyt til artiklen

Samtlige ni tiltalte - en udlænding og otte danske statsborgere - nægtede sig skyldige i grov menneskesmugling, da byretten i Århus mandag indledte en større sag om ulovlig indførsel af ca. 75 kvinder fra Letland til prostitution i Danmark. Kvinderne har de seneste par år arbejdet i massageklinikker, i et escortbureau og i en sexklub. De fleste har virket i et prostitutionsmiljø på Skive-egnen, resten i klinikker rundt om i Jylland, på Fyn og Sjælland. 2527 kunder Siden efterforskningen tog fart i begyndelsen af året og frem til en storstilet politirazzia midt i juni, er indtægten alene på klinikken ved Skive beregnet til over en mio. kr., og det fremgik af mandagens retsmøde, at sexklubben og massageklinikken Lykkebo - opkaldt efter hundekennelen på stedet - i fjor havde 2527 kunder. Ved razziaen med 141 deltagende politifolk blev 18 lettiske kvinder pågrebet og straks udvist, idet det ikke er lovligt at indrejse og arbejde som prostitueret i Danmark. En snes andre blev anholdt og omkring halvdelen varetægtsfængslet et par uger i isolation. Politiet har gransket i alt ca. 20.000 telefonopkald fra faste og mobile telefoner i et sandt edderkoppespind, der efter anklagerens opfattelse sætter en lettisk kvinde helt i centrum som formidler af lettiske kvinder til prostitution i Danmark. I Danmark er et ægtepar på Skive-egnen, en 42-årig mand og en 38-årig kvinde, det næste led i kæden og dermed de hovedtiltalte i den konkrete sag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her