Sikkerheden i Folketinget skal skærpes markant. I et endnu ikke offentliggjort oplæg arbejder Folketingets præsidium med en række initiativer, der ændrer adgangen til Christiansborg. I dag kan enhver stort set gå fra gaden og ind, men det er ikke holdbart i dagens Danmark, mener præsidiet. Terrorangrebet mod USA gør skærpede sikkerhedsforanstaltninger yderligere nødvendige, mener Folketingets formand, Ivar Hansen (V). »Den 11. september sætter en tyk streg under behovet. Vi kan ikke hindre katastrofen, men vi kan sørge for at minimere de værste sikkerhedsrisici«, siger han til Kristeligt Dagblad. Tanker om metaldetektorer Præsidiets oplæg opererer blandt andet med, at besøgsgrupper fremover skal ind gennem en særlig indgang og ikke blot ind ad Folketingets store trappe som i dag. Besøgsgrupperne vil skulle aflevere overtøj og bagage i et særligt rum, inden de får adgang til Folketinget. I udlandet har parlamenterne mange steder metaldetektorer, der som i lufthavnene sikrer, at man ikke har knive og pistoler med. Ivar Hansen bekræfter, at præsidiet også har tanker i den retning. Ivar Hansen erkender, at skærpede sikkerhedsforanstaltninger er et opgør med den hidtidige tradition for åbne døre i Folketinget. »Vi arbejder med at højne sikkerheden uden at gøre Folketinget til en fæstning«, siger Ivar Hansen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























