Den kristne frimenighed Faderhuset i Griffenfeldsgade i København blev tirsdag nat udsat for hærværk, da fire unge aktivister smadrede ruder og smed maling mod menighedens tilholdssted. Politiet var hurtigt fremme ved stedet, men det lykkedes ikke at pågribe gerningsmændene. Hærværket kan hænge sammen med den ekstreme kristne sekts køb af Jagtvej 69, der huser Ungdomshuset. Og her er de mange brugere, der benytter huset til koncerter, teaterforestillinger og lignende, ikke tilfredse med, at de fanatiske kristne vil smide dem ud af bygningen. Søndag reagerede en støre gruppe unge ved at trænge ind i Faderhuset, hvor de væltede stole og borde, overmalede væggene og tømte skraldespande ud på gulvet. Politiet reagerede ved at ransage Ungdomshuset, hvor der blev fundet blandt andet brosten og glas med maling. Frimenigheden Faderhuset bad efterfølgende forgæves politiet om at sætte de unge på gaden, men det ønske afviste ordensmagten, da det kræver en civilretssag af få smidt lejere på porten. Beboerne blev fredag opsagt med tre måneders varsel af de nye ejere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























